Yusras Køkken
Yusra havde aldrig troet, at hun skulle til Danmark, men da krigen brød ud i Syrien, ændrede alt sig, og nu er hun her.
Hun kom til Danmark i 2015 og har sidenhen været gennem integrationsprogrammer, hvor hun har lært om det danske sprog og den danske kultur, taget sin kandidatgrad i globale flygtningestudier færdig på Aalborg Universitet i København og været i praktik hos organisationen Crossing Borders. Dette blev i særdeleshed et vendepunkt for Yusra og hendes karriere - det var nemlig her, hun fik idéen til Yusras Køkken.
Interessen for mad har hun altid haft, og hun begyndte allerede at lave mad som 13-årig som en del af den syriske kultur og tradition. Hun er særligt passioneret omkring smage, og hun har arbejdet hårdt for at forbedre og forfine sin madlavning, sine evner og sine smagskombinationer.
Yusras Køkken er hovedsageligt baseret på det levantiske køkken, der inkluderer både Syrien, Libanon, Palæstina og Jordan, som primært består af en masse god olivenolie samt andre råvarer og smage fra Middelhavsområdet.
Det primære fokus for Yusra er at træne og styrke andre kvinder med flygtningebaggrund og hjælpe dem ud på det danske arbejdsmarked, og derfor er hun også ved at etablere et program, hvor hun og hendes partner tilbyder disse kvinder fleksible jobs med fokus på samarbejde og respekt. Målet er altså at kombinere den danske og den mellemøstlige kultur og dermed bidrage til at skabe et tilhørsforhold for kvinderne og en følelse af at være en del af noget - i modsætning til oplevelsen af fremmedgørelse og ensomhed.
Yusra bruger altså Kitchen Collectives delekøkken til at teste og udvikle sin virksomhed og producere lækker levantisk mad til events og andre arrangementer både i og udenfor Kitchen Collectives rammer.
Læs mere via: